Guide til festplanlægning
Fest og forventningens glæde
Der er intet så skønt som forventningens glæde. Det er den forunderlige, boblende fornemmelse i kroppen, når du har et hyggeligt arrangement eller et festligt event at se frem til. Ofte er forventningens glæde den halve glæde i sig selv.
Med en festlig sammenkomst i horisonten giver du både dig selv og dine venner eller familiemedlemmer en rar begivenhed at glæde sig til. Behovet for denne forventningens glæde er særligt stort nu, hvor pandemien har lagt en dæmper på alle de sociale arrangementer de seneste år. Derfor kan der ikke herske nogen tvivl om, at i år er året, hvor du skal holde en fest.
Men festplanlægning kan være en ret stor mundfuld. Specielt hvis det er lang tid siden, at du sidst har stablet et event på benene. Selv de mindre komsammener kan være overvældende at kaste sig over. Men frygt ej! Du vil her få en masse gode råd og tips til planlægningen af din fest og den dertilhørende underholdning.
4 tips til planlægning af fest
-
Lav en brainstorm. Det første skridt i planlægningsprocessen er naturligvis selve planen. Du skal have et mål med dit event, så processen får et fokus. Uden en skydeskive at sigte efter kommer du bare til at løbe rundt om dig selv som en hovedløs kylling. Det er derfor en rigtig god idé at lægge ud med at lave en brainstorm. Skriv alle dine ideer ned på et stykke papir. Sæt eventuelt en timer på et kvarter, og skriv så alle dine umiddelbare tanker og inputs ned. Når alarmen lyder, kan du kaste et nærmere blik på dine skrevne ord og udvælge dem, som lyder fedest.
-
Lad fantasien flyve frit. I den spæde begyndelse af din festplanlægning nytter det ikke noget, at du begrænser dig selv. Du er nødt til at tænke stort i begyndelsen, ellers bliver festen aldrig så gennemført, som du ønsker dig. Det smarteste er, hvis du starter med at sigte efter stjernerne. Derefter kan du løbende skære de overflødige og uopnåelige ting fra.
-
Lav et godt budget. Pengepungen er altid et definerende element, når man taler planlægning af fest. Det er nemlig ikke altid fantasien, der sætter grænser. Det er ofte finansieringen. Derfor er det en kæmpe fordel, hvis du får styr på budgettet så tidligt som muligt. Lav gerne overslag på samtlige poster. Derved undgår du ubehagelige overraskelser.
-
Lad et skema diktere. Når du først har fået indskrænket dine ambitioner for festplanlægningen, så målene et realistiske og mulige at opnå, er det tid til tidsaspektet. Hvis du har masser af tid at løbe på, er denne del af planlægningen meget overkommelig, men hvis tiden er knap, skal du være yderst effektiv. Det er en rigtig god idé, hvis du laver et skema for tiden og de ting, som du skal nå. Følg derefter skemaet slavisk, så skal du nok komme i mål med din festplanlægning.
Husk de sjove indslag
Underholdende indslag er helt essentielle til et sjovt arrangement. Typen af underholdning kan imidlertid variere alt efter, hvor stort et arrangement, der er tale om. Hvis det er en mindre familiefest, du har på tegnebrættet, kan en tale eller selskabsleg sagtens være nok. Men hvis det er en større fest for alle dine venner og bekendte, er det en god idé at hyre en DJ, et andet musikindslag eller måske en standupkomiker. Når du skal planlægge underholdningen er det dog uhyre vigtigt, at det harmonerer med festens overordnede tema.